Om os

Svejsning er C.E. Andersens speciale og det har det været lige siden Christian Emil Andersen grundlagde sin maskinfabrik i Nakskov i 1952. Visionen var, og er stadig, at bruge den nyeste teknologi til at lave og levere produkter af høj kvalitet.

Man kommer aldrig nogen vegne, hvis man gør, som man plejer. I dag har vi en lang tradition for at levere kvalitetsprodukter i rustfrit stål til forskellige brancher.

 

1950/60’erne: produktionsudstyr til kødindustrien

C.E. Andersen producerede primært rustfrie miksere, kar og andet produktionsudstyr til kødindustrien i 1950/60’erne.

 

1970/80’erne: skibsværfter og offshore-projekter

I 1970/80’erne var C.E. Andersen en af pionererne inden for orbitalsvejsning, som sikrer en ensartet og høj kvalitet i svejsningerne. Det var eftertragtet i skibsbranchen, og derfor var det rustfrie svejsearbejder til skibsværfter og offshore-projekter, der udgjorde størstedelen af produktionen.

 

I dag: den farmaceutiske industri – og mange andre

C.E. Andersen leverer i dag kvalitetsprodukter i rustfrit stål til flere forskellige brancher, herunder den farmaceutiske industri og fødevareindustrien, hvor kravene til udstyr er høje, og hvor det er nødvendigt at have mange års erfaring med orbitalsvejsning.

 

Specialiserede medarbejdere og den nyeste teknologi

Du vil opleve en tæt dialog med os, så vi sammen kan finde den bedste løsning, når en ny produktion skal sættes i gang.

Vores engagerede og højt specialiserede medarbejdere sætter en ære i at levere rustfrie kvalitetsprodukter – hver gang. Derfor gør vi også en indsats for løbende at forbedre arbejdsmiljøet, så der tages størst muligt hensyn til individet og ressourcerne.

 

Visionen om at anvende den nyeste teknologi holder vi stadig fast i. C.E. Andersen investerer fortsat i teknologi- og produktionsoptimering såvel som kvalificerede medarbejdere og kvalitetsstyring. På den måde sikrer vi, at kvaliteten i produktionen og holder den effektiv og omkostningsbevidst – så C.E. Andersen er klar til fremtiden.

Kontakt os - find medarbejder

Kontakt os med din forespørgsel, så finder vi sammen den helt rigtige løsning.