Om Svejsa
Svejsa A/S startede tilbage i 1950 som en smede- og maskinfabrik, men blev hurtigt specialiseret i bassinudstyr i rustfrit stål.
Efter 1999 videreførte smedemester Hans-Jørgen Pedersen virksomheden som Svejsa A/S.
1. juli 2017 opkøbte Nakskovfirmaet C.E. Andersen Svejsa. Virksomhederne udveksler nu kompetencer og er blevet endnu mere specialiserede i bearbejdning af rustfrit stål – samt fremstilling af specialopgaver efter kundens specifikke ønsker.
Stål på os!
Sådan lyder mottoet fra Svejsa, som i dag har et omfattende kvalitetsprogram af svømmehalsudstyr, borde/bænke og industriudstyr i rustfrit stål – og mere end 45 års erfaring med produktion og vedligeholdelse af vipper, stande, lejdere, startskamler med mere. Svejsas produkter er i dag en naturlig del af C.E. Andersens produktkatalog.
Svejsa har hjemme i vores afdeling i Karlsunde på følgende adresse:
Notgangen 6, 2690 Karlslunde
Kommer kunderne til gode
– Det har været helt naturligt for os at lægge de to virksomheder sammen, for vi arbejder begge på at lave kvalitetsprodukter i rustfrit stål, fortæller C.E. Andersen-direktør Martin Stærke.
– Svømmehalsprodukterne passer fint ind i vores øvrige produktion, og de bliver i dag produceret i Nakskov. Salg og mindre serviceopgaver bliver stadig udført fra Svejsa’s oprindelige adresse i Karlslunde.
Martin Stærke mener, at det i sidste ende kommer kunderne til gode, at C.E. Andersen og Svejsa er blevet ét: – Vi deler vores kompetencer og er blevet endnu bedre, og det er naturligvis kun en fordel for vores kunder, at vi nu er blevet endnu mere specialiserede i bearbejdning af rustfrit stål.
Kontakt os - find medarbejder
Kontakt os med din forespørgsel, så finder vi sammen den helt rigtige løsning.