ce-andersen-web3

Medarbejdere

Hos C.E. Andersen er vi stolte af vores dygtige, specialiserede medarbejdere. Derfor gør vi en indsats for at gøre arbejdspladsen til en, man har lyst til at komme på hver morgen. Det kræver, at man ved, at man er værdsat. At man kan stole på, at man har en sund og sikker arbejdsplads. Derfor arbejder ledelsen systematisk og aktivt med at forbedre arbejdsmiljøet hver dag og skabe dialog og tillid.

Veluddannede og specialiserede

At levere høj kvalitet kræver veluddannede og specialiserede medarbejdere. En af de måder, vi sikrer os det på, er ved at uddanne dem selv. Der er i gennemsnit fire-fem lærlinge ansat på virksomheden. Da der var mangel på arbejdskraft i branchen, tog vi automekanikere og karetmagere ind og omskolede dem – med stor succes.

Vores specialer

Vores specialiserede medarbejdere svejser, bukker, fræser, drejer, vandskærer, valser, bertler, stanser, lokker, klipper, sliber, polerer og meget andet. Arbejdet er organiseret i specialiserede grupper med 2-3 mand på hvert speciale. Vores lærlinge roterer mellem grupperne, og ønsker en af medarbejderne at prøve kræfter med et andet speciale, gør vi vores bedste for at opfylde ønsket.

Erfarne medarbejdere

Det kræver vilje, engagement og mod at gå foran i branchen med ny teknologi. Heldigvis oplever vi det hos vores medarbejdere hver dag. I 2010 havde vi den glæde at kunne fejre 120års-jubilæum, da vi havde hele tre medarbejdere, der havde været hos os i 40 år.

Kontakt en af medarbejderne hos C.E. Andersen.

Start typing and press Enter to search